>Juleudflugt til Zoologisk Have

>Igår (mandag d. 17. dec.) tog vi en rask beslutning om, at køre en tur i Zoo og se på dyr med vores børn. Sebastians dagplejemor holder ferie og Sebastian går derfor hjemme på juleferie. Vi smurte en madpakke og drog afsted med klap- og barnevogn i Volvoen. Løverne er det første man kommer forbi… og nåh, ja… nissehuerne blev udleveret til børnene i indgangen :O)
Flamingoer er altså nogen spændende nogen, hvis I spørger Sebastian. Og imens vi stod her kom der en børnehave forbi med nogle pædagoger. En af børnene spurgte klogt nok: “Hvad spiser de?”… og… ja, den unge pædagog svarede: “gulerødder og rejer”… Altså!!!
Hvis man ikke ved det, synes jeg altså man skal sige DET, for jeg synes ærlig talt at det noget uintelligente svar ikke var barnet værdigt!
(Flamingoer spiser nogle ganske specielle krebsdyr, som giver dem deres karakteristiske farve).

Her er vi nået frem til elefanterne.
Og vi var rigtig heldige ved søløverne, for idag skulle de trænes. De blev trænet med target og fløjt. Bl.a. kunne de stå stille med snuden på dyrepasserens hånd (meget praktisk ved vejning), de kunne lave tandvisning, vinke, løfte bagdel, svømme rundt på kommando og sprøjte med vandet og en hel masse andre tricks. Imponerende!
Pingvinerne blev studeret.
Tigeren havde unger fra maj 2007. Desværre er det trist at læse på skiltet ved siden af, at der kun findes ca. 400 eksemplar af dette flotte dyr tilbage.

Ulvene er Brians store interesse… så her indtog vi frokosten.

Vi kigger på “Træmyresluger” og “Løve-aber”.Elisabeth nyder turen, siddende godt lunt nede i voksi-posen i barnevognen. … og Sebastian er glad for at være placeret i klapvognen, så han kan stå op i den og kigge ind over hegnene til dyrene. Her er vi nået til næsehornet.
Det nye flodhestehus blev selvfølglig også besøgt. Det er altså sjovt at se de store klumpe-dumpe-dyr bevæge sig under vand.Rutsjebanen i børne-zoo var Brian nødt til at prøvekøre inden Sebastian lod sig overbevise om, at den ikke var farlig.Men så turde han også… især, hvis jeg stod forneden klar til at gribe.Den tasmanske djævel (lever som en grib) er også et af de dyr jeg ikke har set før. Gederne… ja, de er søde! … og ikke farlige. :O)

Ahem, ja… og så er de der SØDE stempler til 15,-kr. stadig til salg inde hos Sine i Zoo-butikken. Jeg mødte ovenikøbet Sine (er kun stødt på hende i scrapshops-forum) og fik lige vekslet et par ord med hende. Bl.a. fik jeg spurgt, hvordan en kok havner i Zoo-butikken. Hi hi


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Ét svar til “>Juleudflugt til Zoologisk Have”

  1. netti Avatar
    netti

    >Sikke en masse flotte billder du har taget. Det ser ud til at have været en hyggelig tur.
    Vi bor desværre alt for langt fra Kbh til lige at tage en sviptur i zoo :o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.